Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljølovgivningen gælder også ved hjemmearbejde. Dog indeholder Bekendtgørelse om hjemmearbejde undtagelser fra arbejdsmiljøreglerne på tre områder. Læs mere her og find også svar på mange spørgsmål i vores Q&A nederst på denne side.

Arbejdsmiljø

Behov for rådgivning?

Ved behov for rådgivning om arbejdsmiljøspørgsmål skal henvendelse rettes til Arbejdstilsynets Call Center på telefonnummer 70 12 12 88

Arbejdsmiljølovgivningen gælder også ved hjemmearbejde

Hele arbejdsmiljølovgivningen gælder som udgangspunkt i forhold til hjemmearbejde, men der er en række konkrete undtagelser fra arbejdsmiljøreglerne, som bl.a. er fastsat i bekendtgørelse om hjemmearbejde:

  • Undtagelser fra krav til indretning af arbejdsstedet
  • Undtagelser fra krav til organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO)
  • En særlig undtagelse fra reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn.

Hertil kommer særlige undtagelsesbestemmelser fra kravene om hvileperiode og fridøgn ved arbejde i den ansattes hjem  i kap. 6 i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn med senere ændringer.

Med nogle få andre undtagelser, herunder i forhold til reglerne om sikkerhedsskiltning og reglerne om asbestarbejde, gælder den øvrige arbejdsmiljølovgivning. Dermed gælder arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejdets udførelse, psykisk arbejdsmiljø, anvendelse af tekniske hjælpemidler og arbejde med stoffer og materialer m.v., også ved hjemmearbejde.

Læs mere generelt om hjemmearbejde på Arbejdstilsynets temaside og i At-vejledning om hjemmearbejde.

Indretning af arbejdsstedet

Bekendtgørelsen om hjemmearbejde undtager hjemmearbejde fra hele det kapitel i arbejdsmiljøloven, der indeholder krav vedrørende indretning af arbejdsstedet.

Bekendtgørelsen om hjemmearbejde fastsætter dog samtidig, at en række krav fra bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning og kravene i bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen), gælder i forhold til hjemmearbejde.

Kravene gælder dog kun, når hjemmearbejdet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt, og når arbejdstiden svarer til mere end en arbejdsdag om ugen eller to timer eller mere stort set hver arbejdsdag. Det betyder at man kan arbejde hjemme fast én dag om ugen uden at blive omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning og skærmbekendtgørelsen.

Der er ikke nogen fast praksis for, hvornår hjemmearbejdet anses for at foregå regelmæssigt, men der skal være tale om, at hjemmearbejdet gentages eller finder sted med jævne mellemrum over en periode og ikke blot foregår lejlighedsvist.

  • Reglerne fra bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

    De angivne regler fra bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning medfører krav til:

    • Ildslukningsudstyr, redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, når arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet (er derfor normalt ikke et krav ved kontorarbejde og skærmarbejde).
    • Øjenskylleflaske, nødbruser og særlige rensemidler, hvis der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden (er derfor normalt ikke et krav ved kontorarbejde og skærmarbejde).
    • Etablering af procesudsugning, hvis det ikke kan hindres, at der ved arbejdet sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening (er derfor normalt ikke et krav ved kontorarbejde og skærmarbejde).
    • Passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt.
    • Tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads, således at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
    • At den kunstige belysning med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet er afpasset efter arbejdets art og arbejdsrummets farver.
  • Reglerne i skærmbekendtgørelsen

    De særlige regler i skærmbekendtgørelsen medfører i det væsentlige krav til:

    • At der ved det arbejdsbord, der arbejdes ved, er tilstrækkelig plads til, at arbejdet kan udføres med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser (der er ikke krav om hæve-/sænkebord).
    • At arbejdsstolen er stabil, sikrer brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling, med et stolesæde, der kan indstilles i højden og en stoleryg, der kan indstilles i højden og skråtstilles.
    • At skærmen er adskilt fra tastaturet således, at medarbejderen kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
    • At der er tilstrækkelig almenbelysning og særbelysning (arbejdslampe).
    • At medarbejderen har ret til at få undersøgt syn og øjne, og at medarbejderen har ret til skærmbriller, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt, og medarbejderens egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes.
    • At arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet ved skærm tilrettelægges, så arbejdet regelmæssigt bliver afbrudt af andet arbejde eller pauser.
  • Organisering af arbejdsmiljøarbejdet

    Bekendtgørelsen om hjemmearbejde fastsætter, at arbejdsmiljøreglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejdet gælder, hvis arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt.

    Der er i bekendtgørelsen om hjemmearbejde fastsat bestemte krav fra bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, der gælder for al hjemmearbejde, uanset omfang. Det vedrører bl.a. krav til planlægning, ledelse og koordinering af virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, deltagelse i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, rådgivning af arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og sikring af, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen kan deltage i virksomhedens planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

  • Særlige undtagelser vedrørende hvileperiode og fridøgn ved hjemmearbejde

    Der er fastsat særlige undtagelser fra reglerne om hvileperiode og fridøgn ved arbejde, som medarbejderen udfører i sit hjem, jf. kap. 6 i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn.

    Undtagelserne handler i det væsentlige om, at der kan indgås aftaler vedrørende kravene til en daglig sammenhængende hvileperiode på 11 timer og et ugentligt fridøgn, når den ansatte delvist arbejder hjemme, og arbejdets udførelse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og medarbejderen som udgangspunkt får tilsvarende kompenserende hvileperioder og fridøgn. Endvidere er det et krav, at medarbejderen selv tilrettelægger arbejdstiden og dermed også de(n) daglig(e) hvileperiode(r), eller arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.

    Formålet med reglerne er at give medarbejderen mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, når medarbejderen delvist arbejder hjemme. Reglerne forudsætter derfor, at medarbejderen frit kan fastlægge sine hvileperioder og fridøgn.

    De almindelige regler om hvileperiode og fridøgn kan hverken fraviges ved rådighedstjeneste, eller når medarbejderen arbejder hjemme i hele arbejdstiden. Derimod kan medarbejderens faglige organisation indgå aftale med den lokale arbejdsgiver efter de almindelige aftaleregler om hvileperiode og fridøgn.

    Læs mere om de særlige regler vedrørende hjemmearbejde og hvileperiode og fridøgn i pkt. 6 i At-vejledningen om hjemmearbejde  og bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn.

Andre arbejdsmiljøregler med særlig relevans for hjemmearbejde:

  • Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

    Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø gælder også i forhold til hjemmearbejde. Det er således bl.a. et krav til hjemmearbejdet, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt.

    Bekendtgørelsens regler om stor arbejdsmængde, tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet gælder for hjemmearbejde, ligesom reglerne om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, arbejdsrelateret vold i arbejdet i og uden for arbejdstid, også gælder ved hjemmearbejde, da disse bestemmelser også er relevante i forhold til arbejde, der indebærer telefoniske samtaler og udveksling af e-mails m.v.

  • Arbejdspladsvurdering (APV)

    Virksomhedens APV gælder også ved hjemmearbejde.

Efter arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiver, virksomhedsledere, arbejdsledere og medarbejdere forskellige pligter efter arbejdsmiljøloven:

Pligter efter arbejdsmiljølovgivningen ved hjemmearbejde

  • Arbejdsgivers pligter

    Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren kan ikke aftale eller betale sig fra sit ansvar. Det gælder også i forhold til hjemmearbejde.

    Det er derfor arbejdsgiveren, som skal sikre sig, at medarbejderen har det egnede inventar og udstyr til rådighed for hjemmearbejdet. Det er derfor også som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr og til transport af det til og fra hjemmet, jf. dog nedenfor, hvis det er medarbejderen, der ønsker hjemmearbejdet.

    Det er ikke i strid med arbejdsmiljølovgivningen, hvis arbejdsgiveren giver medarbejderen et pengebeløb, så medarbejderen selv kan indkøbe inventaret mv. Det fritager dog ikke arbejdsgiveren fra at sikre, at medarbejderen har det nødvendige inventar mv. til brug for arbejdet.

    Arbejdsgiveren kan også lade medarbejderen anvende sit eget private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder de krav, der gælder efter skærmbekendtgørelsen.

    I de tilfælde, hvor medarbejderen har en fysisk arbejdsplads, og hvor medarbejderen ønsker at arbejde hjemme, og hjemmearbejdet sker efter ønske fra medarbejderen selv, er det ikke i strid med arbejdsmiljølovgivningen, hvis arbejdsgiveren stiller som forudsætning for hjemmearbejdet, at medarbejderen enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den fysiske arbejdsplads. Det samme gælder, hvis medarbejderen efter eget ønske ønsker at udføre arbejdet fra forskellige hjemmeadresser, fx både den faste bolig og sommerhus. Hvis den ansatte ikke kan eller ikke vil opfylde arbejdsgiverens betingelser, så må arbejdsgiveren lade den ansatte udføre arbejdet fra sin faste arbejdsplads.

  • Virksomhedslederes ansvar

    Ved virksomhedsleder forstås den eller dem, der forestår den øverste ledelse i virksomheden, f.eks. den administrerende direktør.

    Arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

  • Arbejdslederes ansvar

    Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

    Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsledere skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som de leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

    Hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

    Disse ansvar gælder også i forhold til hjemmearbejde.

  • Medarbejderens pligter

    Det følger af arbejdsmiljøloven, at ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

    Bliver medarbejderen opmærksom på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som vedkommende ikke selv kan rette, skal vedkommende meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

    Medarbejderen skal derfor aktivt medvirke til, at hjemmearbejdsstedet er forsvarligt, at inventar, herunder arbejdsbord, stol og arbejdsudstyr, anvendes efter hensigten, og at hjemmearbejdet i øvrigt udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

    Disse ansvar gælder også i forhold til hjemmearbejde.

Q&A

  • Q: I hvilket omfang kan en medarbejder fraskrive sig at have brug for udstyr mm.?

    A: Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet – også i hjemmet – kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan ikke aftale sig fra dette ansvar. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Hvad kan arbejdsgiver gøre, hvis medarbejderen ikke lever op til sin pligt til at medvirke til at sikre ordentlige arbejdsforhold?

    A: Det er et ansættelsesretligt – og ikke et arbejdsmiljømæssigt – spørgsmål, hvad arbejdsgiveren kan gøre, hvis medarbejder ikke følger de instruktioner, som arbejdsgiveren udstikker om medvirken til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Manglende overholdelse af sådanne instruktioner skal som udgangspunkt sidestilles med manglende overholdelse af andre instruktioner. Det afhænger af det overenskomst- og aftalegrundlag, som medarbejderen er omfattet af. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Kan medarbejderen have krav på to sæt skærmbriller, dvs. et hjemme og et på arbejdspladsen?

    A: Det fremgår af bekendtgørelsen om skærmarbejde, at medarbejderen skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde. Hvis medarbejderen 1) udfører skærmarbejdet hjemme regelmæssigt, og arbejdstiden svarer til ca. en dag inden for en normal arbejdsuge, og 2) udfører skærmarbejdet på den fysisk arbejdsplads regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af arbejdstiden, og 3) udfører skærmarbejdet hjemme på en anden måde end på den fysiske arbejdsplads, fx fordi medarbejderen sidder i en anden afstand til skærmen hjemme end på den fysiske arbejdsplads, kan medarbejderen i princippet have krav på to sæt skærmbriller. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Hvad forstås ved ”hjem” i hjemmearbejde?

    A: Det fremgår ikke af arbejdsmiljølovgivningen eller af bemærkninger til arbejdsmiljøloven, hvad der forstås ved ”hjem” i begrebet hjemmearbejde. ”Hjem” efter arbejdsmiljølovgivningen må forstås som den private bolig, eller de private boliger, hvis man bor flere steder. Den juridiske konsekvens af, at det konkrete arbejdssted fortolkes som ”hjem”, er, at arbejdsstedet bliver omfattet af de særlige arbejdsmiljøregler, herunder undtagelser, vedrørende hjemmearbejde. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Hvornår er man på arbejde, når man arbejder hjemme?

    A: Reglerne i arbejdsmiljøloven gælder, når man udfører arbejde. Det kan være både et ansættelsesretligt og et arbejdsmiljømæssigt spørgsmål, hvornår man er på arbejde. Det afhænger derfor bl.a. af det overenskomst- og aftalegrundlag, som medarbejderen måtte være omfattet af. Det vil under alle omstændigheder bero på en konkret vurdering, om man er på arbejde. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Gælder de danske arbejdsmiljøregler på tværs af landegrænser?

    A: Arbejdsmiljølovens regler gælder kun for arbejde udført i Danmark. Danske arbejdspladser, hvis medarbejdere bor og arbejder hjemme i udlandet, fx i Sverige eller Tyskland, skal overholde de arbejdsmiljøregler, der gælder i det pågældende land. De danske arbejdsgivere skal derfor overholde det pågældende lands arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde i forhold til deres medarbejdere, hvis og i det omfang det pågældende land har arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Kan der føres tilsyn med hjemmearbejde?

    A: Det følger af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til at føre kontrol med arbejde, som medarbejderen udfører i sit hjem for sin arbejdsgiver.

    Arbejdstilsynet har således mulighed for at føre kontrol med, at hjemmearbejde udføres i overensstemmelse med kravene i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet fører dog som udgangspunkt ikke tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med hjemmearbejde, fx i forbindelse med skærmarbejde, men det vil kunne ske i forbindelse med fx klager fra medarbejdere eller ved kontrol af påbud. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Hvordan vil et evt. tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet i hjemmet foregå i praksis?

    A: Ved tilsyn i en privat bolig har Arbejdstilsynet kun ret til adgang til de dele af boligen, hvor der udføres arbejde.

    Arbejdstilsynet udviser betænksomhed og omtanke, når der gennemføres et tilsyn i private hjem, og Arbejdstilsynet vil bl.a. så vidt muligt undgå at tage fotografier i private hjem.

    Ved tilsyn vil arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen – hvor det er muligt – blive inddraget af Arbejdstilsynet så tidligt som muligt i tilsynsforløbet. Arbejdstilsynet vil også kunne rådføre sig med arbejdsgiveren om hos hvilke medarbejdere, der skal planlægges tilsyn.

    De medarbejdere, der skal modtage et tilsynsbesøg i deres eget hjem, vil altid blive informeret inden tilsynet og have mulighed for at komme med indsigelser. Hvis medarbejderen ikke ønsker besøg i sit hjem, vil det afhænge af et konkret skøn, om Arbejdstilsynet trods dette skal gennemføre tilsyn i medarbejderens hjem. Der skal dog helt særlige grunde til, at Arbejdstilsynet foretager et tilsyn i et hjem imod medarbejderens ønske. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Er der straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen?

    A: Overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne ved hjemmearbejde kan medføre straf, herunder for arbejdsgiveren. Dog vil overtrædelse af reglerne om skærmarbejde og reglerne vedrørende inventar (bord, stol og arbejdslys) typisk alene medføre påbud til arbejdsgiveren om at få bragt forholdene i orden. Arbejdstilsynet har ikke praksis for at indstille overtrædelse af disse arbejdsmiljøregler til straf uden forudgående påbud.

    Straf for overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne vil normalt være en bødestraf.

    Det er angivet i arbejdsmiljøloven, at overtrædelser begået af juridiske personer straffes efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Dette gælder bl.a. overtrædelser begået af statslige arbejdsgivere fx i departementer, styrelser m.v. [Offentliggjort 14-10-2021]

  • Q: Er der planlagt ændring af arbejdsmiljøreglerne om hjemmearbejde?

    A: Beskæftigelsesministeren har i arbejdsmiljøforligskredsen opnået tilslutning til at lade et regeludvalg under Arbejdsmiljørådet se på reglerne for hjemmearbejde på baggrund af et oplæg fra Arbejdstilsynet. Det forventes, at reviderede regler på området kan træde i kraft ved årsskiftet 2021/2022. [Offentliggjort 14-10-2021]