Simon Schultz-Larsen, Søværnet

Hvorfor har du valgt at blive leder?

I virkeligheden har jeg nok altid været leder på den ene eller anden måde. I starten af mine teenageår blev jeg leder i den lokale spejdergruppe. Spejderarbejdet blev et afsæt til søge efter muligheder for at fastholde og videreudvikle mine ledelsesmæssige kompetencer professionelt. Forsvaret og Søværnet var for mig det helt rigtige sted at fortsætte den rejse. Det, der driver og motiverer mig, er at se og opleve, hvordan mennesker i fællesskab bliver stærkere end summen af deres individuelle kompetencer. Det lærte jeg allerede hos spejderne og det motiverer mig stadig.

Hvad er den vigtigste kompetence for dig, i dit lederskab?

Det burde du jo egentlig spørge mine medarbejdere om. Men jeg håber, at de vil svare, at det er evnen til at lytte og sætte mig ind i deres situation. At jeg er ærlig og autentisk. Og at jeg med udgangspunkt deri formår at sætte en ambitiøs og realistisk retning for vores fælles opgaveløsning og udvikling. Jeg forsøger med andre ord at skabe psykologisk tryghed og sikre trivsel, samtidig med at jeg har et stædigt fokus på, at vi hele tiden skal blive dygtigere til det, vi gør.

Hvad er de største ledelsesmæssige udfordringer du har stået overfor?

Den største af dem står jeg nok midt i lige nu, hvor vi er ved at uddanne og træne en besætning til ultimativt set at skulle gå i krig sammen. Det kræver, at vi skal blive så dygtige som muligt til det, vi gør. Samtidig er jeg meget bevidst om, at jeg hele tiden skal balancere behovet for maksimal udvikling med de enkelte besætningsmedlemmer trivsel og kapacitet til at lære. Målet for professionelle mennesker er, at vi ikke laver fejl – det kræver uendelig meget træning. Men vi skal også alle sammen kunne holde til det i det lange løb. Ellers er indsatsen alligevel tabt på gulvet.

Hvad er dit bedste råd til personer med lederambitioner?

Lær dig selv at kende først. Man skal starte med at lære egne styrker og svagheder at kende. Og så synes jeg, at det er værd at overveje om man primært har leder- eller karriereambitioner. Altså, drømmer man om strategisk indflydelse på beslutningerne og at være placeret højt i hierarkiet? Eller drømmer man om en hverdag, hvor man får sit team til at ’performe’ og udvikle sig? Selvom begge dele skal være til stede i et sundt lederskab er mit bud,  at der er forskellige veje at gå, afhængigt af, om det er det ene eller andet, der primært driver én.

Uanset, så skal man være bevidst om, at ledelse er et håndværk. Jeg tror ikke på, at man kan læse sig til at blive en god leder. Teori er fint, men det skal omsættes til noget, der virker mellem mennesker. Det skal trænes. Man skal være oprigtig og ærlig om sine mål og ambitioner, og man skal hele tiden evaluere sin ledelsesadfærd.

Har du et lederforbillede – i givet fald hvem og hvorfor?

Gennem min karriere i Forsvaret har jeg været heldig at arbejde tæt sammen med og opleve en masse stærke ledere. Både til søs, i land og på topchefniveau. Jeg forsøger at tage det bedste fra dem alle og bruge det i mit eget ledelsesvirke. Uden for Forsvaret er jeg optaget af en leder som Kasper Hjulmand. Jeg synes, at han har fat i nogle meget rigtige tanker om, hvad der er vigtigt for en moderne leder i spidsen for et team, der skal kunne kæmpe og vinde. Ikke mindst, at han også har et stærkt fokus på andet end det faglige.

Jeg finder faktisk også en stor inspiration hos min hustru og i den ledelse, hun udøver. Hun er fagligt stærk og har samtidig et stædigt fokus på sine medarbejderes trivsel. Det danner enormt stærke og sammentømrede teams, som virkelig kan levere produkter af høj kvalitet. Jeg har behov for det samme i min besætning, sådan at vi er klar til kæmpe sammen og for hinanden, skulle det blive nødvendigt. 

Publiceret d. 28. juni 2022.