Videnscafé om forandringsledelse – hvordan leder du en forandring?

Fredag d. 11. marts kl. 8.30-10.30 sætter vi spot på emnet forandringsledelse, når vi inviterer konsulent Louise Neel Høyer og Nationalbanken indenfor til at dele perspektiver og viden om at arbejde med at lede forandringer.

Videnscafe om forandringsledelse

Hvad er forandringsledelse?

Forandringer fylder meget i vores hverdag og forandringsledelse har været et varmt emne de sidste mange år. Emnet er dog ikke blevet mindre aktuelt af at vi de seneste år, både har stået over for udflytninger, rokader, omorganiseringer og ikke mindst mange hyppige hjemsendelser. Men hvad er forandringsledelse egentligt? Og hvorfor er det svært?

Succes og faldgruber ved forandringsledelse

På videnscaféen vil Louise Neel Høyer fra Human Univerz sætte fokus på forandringsledelse og blandt andet komme ind på de syv største bidragsydere til succes i forandringer. Hun vil i sit oplæg også pege på lederens rolle og ansvar i en forandringsproces samt klassiske faldgruber. Du vil som deltager blive introduceret til værktøjet ADKAR, og hvordan det kan understøtte arbejdet med at lede forandringer.

Forandringsledelse i Nationalbanken

På dagen vil Alexender Bruno Storm Stapelfeldt og Mathies Lau Friis Laursen dele erfaringer fra Nationalbankens arbejde med forandringsledelse i 2020. Her vil de blandt andet fortælle om erfaringerne med at arbejde struktureret med forandringsledelse og give et indblik i processen omkring at lede en forandring ved at sætte forretningen i centrum og flytte fokus fra leverancer til gevinster.

Tilmelding

Deltagelse i videnscaféen er gratis og åben for alle offentlige ledere og HR-personer fra offentlig institutioner.

Videnscaféen afholdes virtuelt over zoom. Link til tilmelding fremsendes på mail to dage inden arrangementet.

Der er lukket for tilmelding - har du spørgsmål til videnscafeen, kan du kontakte Camilla Juul Heding Wehowsky på cajhw@medst.dk

Program
08.30-08.35 Velkommen v. Medarbejder – og kompetencestyrelsen
08.35-09.20 Oplæg og refleksionsøvelser v. Louise Neel Høyer – Human Univerz om forandringsledelse
09.20-09.30 Pause
09.30-10.05 Forandringsprojekt i Nationalbanken
10.05-10.25 Spørgsmål og drøftelser i plenum
10.25-10.30 Afrunding - Tak for i dag