Videnscafé om Entreprenørstaten – Kan vi skabe forandringer politisk?

Torsdag d. 4. november har vi inviteret bogaktuelle Sigge Winther Nielsen til at holde oplæg om Entreprenørstaten og hvilke udfordringer og mulige løsninger han ser i det danske demokrati.

Sigge

Kom til virtuel videnscafé om Entreprenørstaten

På denne videnscafé stiller forfatter og tidligere embedsmand Sigge Winther Nielsen skarpt på den spændende fortælling om det danske demokrati. Sigge er for tiden aktuel med sin bog om Entreprenørstaten, hvor han peger på det store og centrale spørgsmål: Kan vi skabe forandringer politisk?

Vilde problemer og månelandingsprojekter

På baggrund af nyeste data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøglepersoner sætter Sigge i sit oplæg om entreprenørstaten fokus på de såkaldte ’vilde problemer’. Dvs. sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. Ifølge Sigge er en mulig løsning opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund.

I midten af den spændende fortælling om konkurrencestatens udfordringer og de vilde problemer finder vi politikere, embedsmænd og journalister, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må se i øjnene, at deres arbejde til tider løber ud i sandet og bliver til pseudopolitik.

Tag del i debatten

Hvad betyder de demokratiske udfordringer for de offentlige ledere? Og hvilken rolle spiller de offentlige ledere i løsningen af de vilde problemer?

Tag del i debatten om de vilde problemer og deres løsninger på vores næste videnscafé d. 4. november.

Tilmelding

Deltagelse i videnscaféen er gratis og åben for alle offentlige ledere og HR-personer fra offentlig institutioner.

Videnscaféen afholdes virtuelt over zoom torsdag d. 4 november 2021 kl. 08.30-9.30.

> Tilmeld dig her

Videnscaféen afholdes som en del af den tværoffentlige ledelsesuge – vær med til at sætte ledelse på dagsordenen og læs mere om ledelsesugen her - ledelsesugen.dk 

 

Program:

08.30-08.40

Velkommen v.  Medarbejder – og kompetencestyrelsen. 

08.40-09:10

Oplæg v. Sigge Winther Nielsen

Entreprenørstaten – Kan vi skabe forandringer politisk?

·        Hvad betyder de demokratiske udfordringer for de offentlige ledere?

·        Og hvilken rolle spiller de offentlige ledere i løsningen af de vilde problemer?

09:10-09.25

Spørgsmål og debat til oplæg

09.25-09.30

Afrunding - Tak for i dag