Adfærdsbaseret ledelse – hvad flytter adfærd?
Virtuel videnscafé onsdag d. 15. marts kl. 8.30-10.00 om adfærdsdesign i ledelse.
Hvad flytter adfærd?
Kom til videnscafé om adfærdsdesign og bliv klogere på, hvad der flytter adfærd. Vi har inviteret seniorkonsulent Anne Gerhardt fra konsulenthuset bro, der vil sætte fokus på forandringer i den travle virkelighed – og den grundlæggende udfordring ved forandringerne. Og så ser vi også nærmere på, hvordan du får dine medarbejdere med på forandringsambitionerne, for det er jo dem, der i sidste instans er afgørende for forandringens succes.
Temaer undervejs:
- Hvad står i vejen?
Når vi vil skabe forandring, er der nogle indbyggede forhindringer, som er nyttige at kende til. Her ser vi nærmere på et par grundlæggende menneskelige barrierer, der kan hjælpe os til at forstå, hvorfor gode intentioner ikke er nok.
- Hvad flytter adfærd?
Når vi er i vores professionelle ledelsesramme, har vi ofte stor tillid til den saglige argumentation. Den er også vigtig, men desværre er rationelle argumenter ikke nok til at påvirke og skabe handling. Vi ser nærmere på et par kognitive smutveje, der flytter adfærd.
- Fra intention til handling: Adfærdsledelse i din virkelighed?
Vi runder af med at udfordre erkendelserne og omsætte ambitionerne til den enkeltes ledelse: Hvordan vil du flytte adfærd hos dine medarbejdere – og hos dig selv? Fra i morgen?
Om Anne Gerhardt og bro A/S
Anne er seniorkonsulent hos bro A/S og har +20 års erfaring med ledelses- og teamudvikling. Blandt andet underviser Anne på bros uddannelser i adfærdsdesign og adfærdsbaseret ledelse.
Tag del i debatten
Vi sætter tid af til, at du kan stille spørgsmål løbende, så vi håber du vil tage del i debatten og byde ind i chatten, hvis du har noget på sinde.
Der er lukket for tilmelding.