Virtuel Videnscafé - Skab en sund arbejdskultur med høj trivsel og arbejdsglæde

Onsdag d. 7. september 2022 kl. 8.30-10.30 byder vi indenfor til en virtuel videnscafé med fokus på, hvordan du som leder kan understøtte en sund arbejdskultur i din enhed med høj trivsel og arbejdsglæde.

Arbejdsglæde

Lederens rolle i at skabe en sund arbejdskultur og arbejdsglæde

En sund arbejdskultur er vigtig for at sikre, at medarbejderne har lyst til at blive, udvikle sig og bidrage aktivt til opgaveløsningen. Som leder har du gennem din direkte ledelse mange muligheder for at understøtte en god og sund arbejdskultur. Det handler bl.a. om, hvordan du tilrettelægger dialogerne med dine medarbejdere og afdeling, men også om, hvad du selv vælger at rette fokus mod i din ledelsesstil.

Få ny viden og værktøjer

På videnscaféen sætter vi fokus på, hvad du som leder kan gøre for at styrke en sund arbejdskultur blandt dine medarbejdere, og hvordan du kan medvirke til at skabe en arbejdsdag for dine medarbejdere og din afdeling præget af motivation og arbejdsglæde. Vi kommer blandt andet ind på motivation, mindset og indflydelse, og giver inspiration til, hvordan du kan skabe psykologisk tryghed og læringskultur i din afdeling, samt sætte fokus på grænser og grænseløshed.

På dagen vil der være oplæg af Katrine Bastian, Erhvervspsykolog og chefkonsulent i LEAD+, og underviser på bl.a. FLIPA og PLUS, der vil komme med faglig viden om området og konkrete værktøjer, som du kan tage med dig tilbage i din dagligdag.

Tag del i debatten

Vi sætter tid af til, at du kan mødes med dine lederkolleger på tværs af staten i breakout rooms og drøfte arbejdskultur. Vi sætter bl.a. fokus på disse spørgsmål:

  • Hvad fylder i arbejdskulturen i din enhed lige nu?
  • Hvad gør du allerede for at understøtte en sund arbejdskultur?
  • Hvad kan du som leder gøre mere af for at fremme motivation og trivsel hos dine medarbejdere?
  • Hvordan kan du som leder være med til at skabe en kultur med blik for samarbejde, udvikling og høj energi i din afdeling?
Billede.Videnscafé.COLOURBOX24411957