Gyldig fra

Afskedigelsen af en medarbejder på ulønnet orlov for at passe sin søn var hverken usaglig eller forskelsbehandling

En faglig voldgift har fastslået, at det var sagligt at afskedige medarbejderen begrundet i arbejdsmangel, og at udvælgelsen var sket på grundlag af saglige kriterier. Opmanden vurderede, at der ikke var anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i sønnens psykiske lidelser.

Opmanden har taget stilling til, om afskedigelsen af en medarbejder, der afholdt ulønnet orlov for at passe sit barn med en psykisk lidelse, udgjorde ulovlig forskelsbehandling.

Sagen omhandlede en gymnasielærer, som havde orlov uden løn på grund af sin søns særlige behov. Det var oplyst, at hun havde en bevilling på tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen efter servicelovens § 42.

Baggrunden for sagen

En politisk besluttet kapacitetsbegrænsning medførte, at gymnasiet skulle ud i en større afskedigelsesrunde. Processen og kriterierne for afskedigelserne blev drøftet i samarbejdsudvalget, og de udvalgte medarbejdere blev herefter partshørt om påtænkt afskedigelse.

Gymnasiet begrundede afskedigelsesrunden med nødvendige besparelser og lagde ved udvælgelsen af hvilke lærere, der bedst kunne undværes, vægt på to kriterier, hvoraf det vigtigste var, at "Læreren underviser i fag, hvor skolen vil få for mange fastansatte i forhold til det forventede antal hold".

Den pågældende medarbejder var étfagskandidat og underviste i et fag, som i forvejen var blevet reduceret efter gymnasiereformen i 2017. Ved valget af hende frem for to andre med samme fagprofil, blev der lagt vægt på, at de to andre desuden var henholdsvis studievejleder og fotograf. 

Medarbejderen blev i partshøringsperioden bevilget forlængelse af sin orlov uden løn til udgangen af året. Afskedigelsen blev af den grund trukket tilbage, idet gymnasiet håbede, at den økonomiske situation ville blive forbedret i den mellemliggende periode. Gymnasiet blev imidlertid pålagt en yderligere kapacitetsbegrænsning, hvorfor medarbejderen på ny blev partshørt og efterfølgende afskediget med samme begrundelse og kriterier som tidligere.

Opmandens afgørelse og begrundelse

Opmanden fastslog, at afskedigelsen var sagligt begrundet, og at der ikke var tale om forskelsbehandling.

Opmanden fastslog indledningsvist, at det var arbejdsmangel, som begrundede afskedigelsen af lærerne, og at de kriterier, som gymnasiet havde lagt vægt på, var saglige.

Opmanden fandt også, at det var sagligt, at skolen af hensyn til eleverne og de øvrige lærere ikke valgte at lave en omfattende omrokering af både timer og klasser for at gøre det muligt at fastholde medarbejderen med hendes hidtidige timetal.

Opmanden fandt herefter ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen hverken var helt eller delvist begrundet i medarbejderens søns psykiske lidelser (direkte forskelsbehandling) eller i hendes fravær som følge af hun havde orlov til at passe sønnen (indirekte forskelsbehandling).

Der var herefter ikke anledning for opmanden til at tage stilling til, om sønnen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, eller om forskelsbehandlingsloven omfatter indirekte forskelsbehandling over for en person, der ikke selv har et handicap, men som har en omsorgsforpligtelse for et barn med et handicap.

Der er således ikke taget stilling til, om det forhold, at medarbejderen var bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i sig selv udgjorde dokumentation for, at sønnen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens bemærkninger

Kendelsen viser, at det forhold, at en medarbejder har orlov til pasning af syge børn med tabt arbejdsfortjeneste, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at konstatere, at en medarbejder har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der ved afskedigelse er sket forskelsbehandling begrundet i handicap.

Læs kendelsen her